Flagermus i Danmark

Er du interessered af at blive medlem?, eller
give oss tips om flagermus på vår
TIPS
TELEFON (+ 47) 40 22 88 17,
ønsker mer information om disse merklige skabningerne
eller trenger hjelp til problemer med flagermus i huset ditt,
må du gerne tage kontakt
med oss.

Er du allerede medlem? Da kan du logge dig inn på medlemmernes egen hjemmeside. Mangler du passord, må dette bestilles ved å sende e-post til niff@flaggermus.no.

Nogen af våre egne regionale organisationer har egne web-sider. I Danmark er dette Jysk flagermusgruppe.

  Sidste opdaterede dokument:
Hovedsiden og menysiden opdateres hver gang! Listen nedenfor inkluderer kun de sidste tre måneder og/eller sidste 10 oppdateringer.

9. oktober 2017 (hovedside)
23. september 2017 (hovedside)
16. juli 2017 (layout, hovedside)


Beskeder

Nyhedsbrevet Leðrblaka Express nr. 24 publicerades lørdag 27 maj 2017. Medlemmer som fortsat ikke har et det, venligst meddela oss så vi kan sende dig et eksemplar.

Svenska flaggermusartene har fått nya namn. For mer information se om offisielle flaggermusnavn.


Nyhedsklip



 

 


Mandag 9. oktober 2017

Kontroversielt europæisk pattedyratlas planlagt for ny bogudgivelse
Takket være bidrag fra de fleste europæiske lande publicerede Societas Europaea Mammalogica deres første atlasbog om pattedyr i 1999. Men bogen blev kontroversiel og kritiseret. Dette skyldtes, at forud aftalte betingelser blev ændret under data indsamlingen til den første bog. Da EMMA-projektets grundlægger og første-forfatter François Grout de Beaufort (direktør for Naturhistoriske Museet i Paris) døde i løbet af foråret 1995, overtog Anthony J. Mitchell-Jones (English Nature) som første forfatter og fjernede Beaufort helt fra den lange forfatterlisten.
      Der var også individuelle løsninger for hvert bidragsland, som ofte var af væsentlige forskellige standarder. For eksempel var de svenske kortdata af flagermus, bidraget fra Ingemar Ahlén, hovedsagelig baseret på antagelser og ikke faktiske data. Sverige var det eneste land til at gøre det, og det overtrådte en vigtig princip vid bogen.
      Desuden blev danske data forsætligt tilbageholdt fra bogen. Når det drejer sig om arten grå skimmelflagermus (Vespertilio murinus), havde Hans J. Baagøe (Zoologisk Museum i København) tilbageholdt 31% af de 50x50 km UTM-kvadrater, hvor han allerede havde fundet arten under sin danske flagermus-atlas.
      Arbejdet med at koordinere EMMA2-projektet startede under et møde i Rom i november 2016. Den anden udgave af Atlas of European Mammals er planlagt til at blive lanceret år 2024, på 25 års jubilæet for den første bog.
      Mere information tilgængelig i næste nummer af Fennoscandin Bats og Gudnjoloddi.


 

 

 


 


Lørdag 23. september 2017

Efteråret er her og flagermusene forbereder sig på at gå i dvale
Efteråret er sæsonen da flagermusene skal forberede sig på en lang vinter uden adgang til insekter. Det betyder at de skal øge sin vægt om aftenerne eftersom de bliver alt mer kølige. De tidligste arterne, vores tre pipistell-arter, trækker til områderne omkring Ryfylke, Skåne og Danmark. Dette sker allerede fra midten af ​​august. De andre arter skal bruge tid til at fouragere på insekter når nætterne er over 10 ͦ C. Ved temperaturer under 6 grader, stoppes insektaktiviteten, og der er ingen mad at finde for flagermusene. Gatlys er således en god habitat for flagermus. Nogle insektarter tiltrækkes af hvide gadelys, og hvorhen nogle af vores vanligste arter fouragerer.
      Efterårstormene kommer nu fra sydvest over Atlanterhavet, og den første kom over Skandinavien i begyndelsen af september. Klare nætter er ofte for kolde til flagermusene, da temperaturen kryber ned til frysepunktet. Men nætter med overskyet vejr, især før eller efter stormen er gået, kan man stadig finde flagermus på 7-8-9 grader til langt ind i oktober. Aktiviteten varierer naturligvis meget mellem regioner. Der er store forskelle, når dyrene er aktive, hvis man sammenligner mellem Nord-Norge/Norrland og Sønderjylland/Fyn/Skåne. Dog er det små variationer indenfor Danmark.
      Hvert efterår overvåger NIFF, hvordan aktiviteten falder. Vi har oprettet automatiske stationer i Norge, Sverige og Danmark, der registrerer aktivitet hver nat i september og oktober. Men vi har også brug for tips fra publikum om hvornår de ser flagermusene stadig i aktivitet. Flere oplysninger findes på vores fænologi sider.


 

 

 


Bogstadvannet med Bogstad besøksgård i Oslo. Foto: Leif Yngve Gjerde.


Søndag 16. juli 2017

10th European Bat Detector Workshop
I forbindelse med den europeiske flaggermuskonferansen (European Bat Research Symposium) som arrangeres hvert tredje år, har det også blitt arrangert et treningskurs for bruk av ultralydsdetektorer. Denne tradisjonen startet i 1991, og ble denne gang nesten tilsidesatt. Arrangøren som står for den europeiske konferansen hadde nemlig allerede i 2014 forpliktet seg til å arrangere workshopen. Men de kansellerte arrangementet uten å gi beskjed videre. Det var derfor tilfeldig at NIFF fikki vite dette og kunne ta affære.
      Ved den 5te Internasjonale Berlin Bat meeting i slutten av februar i år besluttet derfor Leif Gjerde fra NIFF og Didier Mauuary fra Bluebat å gjøre et forsøk.
      Treningskurset blir nå arrangert i landsbyen Bidarray i Baskerland. Stedet ligger ved foten av de franske Pyrineene, der de fleste europeiske flaggermusartene forekommer. Foreløpig er nesten 30 deltagere fra nær 15 land påmeldt. Og det er fortsatt ledige plasser for de som er interessert.
      Mer informasjon finnes på en egen web-side for de europeiske treningskursene, www.ebdw.eu.


 


 



Lørdag 30. maj 2015

Arktiske  flaggermus:  kirker i Finnmark kartlagt
I januar ble kirkene i Øst-Finnmark kartlagt. Det er kirkeloft og tårnene som ble undersøkt for spor, og prøver er sendt for DNA testing. Prosjektet fikk mye mediaomtale, og prosjektet er en del av NIFFs fokus på flaggermus i arkiske områder. Nordre Øyeren Biologiske Stasjon (NØBI) og Nordisk Informasjonssenter for Flaggermus (NIFF) arbeider med et nasjonalt prosjekt for å kartlegge flaggermusenes bruk av kirker i Norge. Dette arbeidet ble påbegynt i 1995.
Ønsker tips:
Tips på observasjoner av flaggermus ønskes fra publikum. Dette gjelder både dyr som er sett ute mens de flyr, og dyr som dukker opp ved/i bygninger.

Prosjektets formål er å:

  • kartlegge omfanget av flaggermusenes bruk av kirker.
  • undersøke flaggermusenes kriterier for valg av forskjellig type kirker.
  • gi informasjon om flaggermusenes bruk av kirker.
  • lokalisere kolonier som er egnet for videre studier over flere år.

Prosjektet ble selvfinansier med noe støtte fra Fylkesmannen i Finnmark sin miljøvernavdeling. Mer informasjon om kirkeprosjektet kan fås på hjemmesiden www.flaggermus.no/kirker


 

 



Brunlangøre er ennå ikke funnet i Finnmark. Foto: Leif Gjerde.

 


Torsdag 1. januar 2015

Skandinaviske flaggermus med nye navn
Siden 1997 har NIFF arbejdet med å navngi alle flagermus både i Skandinavia, Europa og rundt om i resten av verden. Det finnes rundt 1000 arter, men målet har ikke været å gi alle navn. Derimod har ønsket været å navngi alle familier, større slekter og de artene som har været omtalt i skandinavisk litteratur. I tillegg er også alle de europeiske og nord-amerikanske arterne omfattet af projektet. Nå har de skandinaviske artene fået navn, og de andre grupperne vil gradvis følge.

Strenge kriterier
Det er strenge kriterier for å navngi artene. Informasjon om navnebruk i skandinavia er samlet inn, og inngående informasjon om de enkelte artene er undersøkt. Nye arter får navn etter spesielle instrukser. Særlig uvant i begynnelsen vil være at artene ikke automatisk slutter på "flaggermus". F.eks. heter skjeggflaggermus nå skjeggmusøre. Store navnegrupper er bl.a. flygehund, bladneser, bladhaker, aftenseiler, vampyrer, langhaler og hesteskoneser.

Skandinaviske navn
Arbeidet er gjort i samråd med Norsk Språkråd og gjelder for Norge, Sverige og Danmark. Tiden vil vise hvor godt mottatt de nye navnene bliver, det er nemlig ingen myndighed som lengre skal godkjenne navn på dyrearter, det er fagmiljøet kombinert med folkets dom (sædvane) som afgør hvilke navn som vil overleve over tid.
      Det vil ta tid før all litteratur vil bruke de nye navnene, og vi vil gradvis endre navnene på våre hjemmesider.


 
 


Mandag 25. februar 2013

Baagøe har valgt at gå på pension
Pattedyrkurator gennem næsten 40 år, Hans J. Baagøe, har valgt at gå på pension med udgangen af marts måned. Dette oplyser Peter Rask Møller ved Sektionen for Vertebratzoologi på Zoologisk Museum i Købehavn.
     
Baagøe er oprindelig fra København, og under sine unge år facinerede han seg for skimmelflagermusen blant byens gader. Hans daglige arbejde har været tilknyttet pattedyrafdelingen ved museet i København, men mye af hans interesse har været fokuseret på flagermus.
     
Hovedforskningsområdet var flagermusenes biodiversitet indenfor rammerne af projektet "Analyse og sammenligning af insektædende flagermusfaunaer hvad angår diversitet i vingemorfologi, sonar, flugtstilarter, og habitatvalg inklusive faunistiske studier og detailstudier af enkelte arter".
      Baagøe har arbejdet med at samle observationer fra hele Danmark gennem sine mange ture, samtidig som han har systematisk samlet inn døde dyr sendt til museet i København.


   



Torsdag 26. juni 2012

Bøgmusøre fundet på Bornholm
En enkelt hann blev fundet udtømt i en vask i Rø på Bornholm den 18. september 1987 (Baagøe & Trolle 1988). Desuden nævner Baagøe om et nyere fund med detektor tæt på skovridergården Rømersdal i Ekkodalen sensommeren 1988.
     
Med bakgrund i fundene fra 1988, har Hans J. Baagøe fra Zoologisk museum i København ønskede å kortlegge flagermusfaunaen ved Ekkodalen for at finde en mulig bestand afgmusøre. I 2011 gjorde han og nogle kolleger et vellykket forsøg i skoven Almindingen.
      Fund af både hanner og hunner, og dokumentation på reproduktion, viser at arten stadig findes på Bornholm som bestand. Arten en af de mest stationære i Europa, og populationen er formentlig en relikt fra et tidligere varmere klima. En må anta at bestanden er meget lille, og derfor er meget sårbar. Det blir spændende å følge med på Baagøe sitt videre arbejde på Bornholm de kommende år.


 
 



web counter
web counter
besøkende siden 2. juni 2011